Den romerske kurie

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Bør gennemses af en kyndig for korrekte betegnelser på dansk af de mange specielle udtryk

Den romerske kurie er Den katolske kirkes centrale forvaltningsorgan, med sæde dels i Vatikanstaten og dels i Rom. Curia betyder på middelalderlatin 'hof', og den romerske kurie var tidligere kendt netop som det pavelige hof.

Foruden at administrere den katolske kirke fungerer kurien også som Vatikanstatens statsforvaltning. Den er vokset gennem årene, på samme måde som den offentlige forvaltning i andre stater er. Dette skyldes både de øgede krav til statsforvaltninger, og at den katolske kirke selv er vokset.

Kuriens indflydelse har også ændret sig, med et højdepunkt i den sidste del af den tid da paven havde verdslig magt i pavestaterne og i Rom. Dette endte i 1870 med foreningen af Italien, og situationen blev afklaret med Laterantraktaten af 1929, som regulerede forholdet mellem Vatikanstaten og Italien. Kurien havde længe administreret store dele af det centrale Italien, og da dette forsvandt gik den over til først og fremmest at være et støtteapparat for paven.

Pave Johannes Paul 2. iværksatte i 1989 den seneste reform af kurien: den apostoliske konstitution Pastor Bonus.